Dressur med Victoria Vallentin
25-årige Victoria Vallentin er en af Danmarks dygtigste dressurryttere, og det er hun ikke blevet ved nogen tilfældighed, for hun er ud af en rigtig hestefamilie. Hun har et utal af titler på CV’et herunder fem guldmedaljer ved DM, seks guldmedaljer med de nordiske mesterskaber og flere medaljer ved Europamesterskaberne.
I 2022 skrev hun sig endnu engang ind i historien ved at vinde verdensmesterskabet for 5 års heste med hoppen Lyngsbjergs St. Paris, som vi ser her i daglig træning. Victoria er en af tidens fantastisk stærke unge kvindelige ryttere, som lige nu dominerer den internationale dressurscene – og det giver bare endnu mere mod på opgaven.
Det er uddannelsen af heste, der virkelig tænder Victoria, og her er dressursporten unik, for vi bliver aldrig helt udlært – hverken heste eller ryttere, og det er lige præcis det, Victoria synes er så spændende.
I serien her kommer Victoria meget ind på træningsskalaen i dressur, som er et vigtigt redskab i dressurhestens udddannelse. Du finder DRF's fordringer i dressur samt træningsskalaen her: https://rideforbund.dk/Files/Files/PDF-filer/Dressur/DRF%20Fordringer.pdf
Sådan virker vores side
Se videoerne
Find og se gratis introduktion til ALLE videoer eller gå direkte til afspilning af hele videoen ved at tilmelde dig
Få fuld adgang
Du skal bare vælge, om du vil tilmeldes for én måned, tre måneder, seks måneder eller et år ad gangen. Du får adgang til over 500 videoer - og biblioteket vokser hele tiden
Læn dig tilbage og bliv en bedre rytter
Uanset hvor dygtig du er, så vil du med garanti få ny inspiration til både den daglige træning og stævner